Arla løb med pelsen i "SommerSummarum"

9 august 2011Mode & Livsstil

Emneord SommerSummarum

DR Ramasjangs børnesommerprogram "SommerSummarum" har hele sommerferien i gennem leget bytteleg. Kopenhagen Fur byttede for nogle uger siden en brudekjole ud med en minkpels, og i fredags var det Arlas tur til at lege med.

 

Det startede med en Ramasjang T-shirt og endte med en minkpels til 24.000 kroner. I fredags sluttede DR's sommerprogram "SommerSummarum", og derved sluttede byttelegen også. Det blev Arla, der endte med pelsen, da de gav 25.000 kroner i bytte for pelsen. Pengene bliver givet videre til BørneCancerFonden, som byttelegen har været tilegnet.

Når vejret er blevet lidt koldere, har Arla tænkt sig at bortauktionere pelsen. Pengene giver de også til BørneCancerFonden.