Aarhus Universitet: God velfærd hos danske mink

18 april 2011Dyrevelfærd

Emneord DyrevelfærdForskningAarhus Universitet

Forskerne på Aarhus Universitet har nået en klar konklusion, når det kommer til dyrevelfærden i den danske minkproduktion: Danske regler for mink giver god dyrevelfærd. 

 

Forskerne har samlet alt tilgængelig viden på området i et samlet notat bestilt af Fødevareministeriet. Det er sket på baggrund af en række spørgsmål rejst i Folketinget om dyrevelfærden i minkproduktionen. Det en produktion, som ofte får skudt i skoene, at dyrene har ringe velfærd. Men det er altså påstande, som bunder i politiske holdninger mere end i reel viden om dyrenes forhold.

Et emne som ofte bringes op af modstandere af pelsproduktion er, at mink har brug for svømmevand og større bure. Det afkræfter forsøgsresultaterne fuldstændig, skriver Aarhus Universitet. Mink får derimod bedre velfærd ved berigelse af burmiljøet, og det er derfor et krav i de gældende regler. 

Aarhus Universitet opsummerer velfærden i minkproduktionen således: "Reglerne for hold af mink er sammenfattet i pelsdyrbekendtgørelsen. Den bygger i høj grad på forskningsbaseret viden. Der kan opstå problemer i forbindelse med sygdom eller svigt i management, men under normale danske forhold, hvor minkene indhuses og passes i overensstemmelse med pelsdyrbekendtgørelsen, er velfærden hos dyrene god. 

Danske mink har adgang til halm, redekasser og miljøberigelser i deres bure. Minkene indhuses under naturlige lysforhold og parrer, føder og dier på naturlig vis i deres naturlige sæsonrytme, som styres af den naturlige variation i dagslængde. Mink bliver ikke udsat for fysiske indgreb såsom trimning, halekupering eller kastration og når det hele er slut og de skal aflives foregår det på farmen umiddelbart efter de er fjernet fra buret og uden forudgående transport. 

Resultatet er en lav forekomst af sygdom, dødelighed, bidmærker og skader hos mink. Når de pelses, er der kun få kliniske eller fysiske skader på deres krop, tænder og organer. 

Berigelse af minkens miljø har ført til positive effekter på dyrenes velfærd. Pelsdyrbekendtgørelsen stiller krav om, at mink skal have adgang til halm samt til en hylde eller et rør, hvilket i et vist omfang tilfredsstiller minkens behov. Der er imidlertid behov for yderligere viden om mulighederne for at berige det fysiske miljø og udvikling af materialer, som kan fastholde minkens interesse og dermed varigt forbedre velfærden gennem en reduktion af unormal adfærd, og som har en holdbarhed, der gør det praktisk muligt. 

Pelsdyrbekendtgørelsen åbner mulighed for, at mink kan indhuses gruppevis. Forskningen viser, at der generelt er større aggression mellem mink i gruppeindhusning end ved den traditionelle parvis indhusning. Det giver en større forekomst af bidsår og bidmærker. Foreløbige resultater tyder på, at avlsmæssige tiltag kan reducere antallet af bidmærker, men næppe til samme lave niveau ved gruppeindhusning som ved parvis indhusning."  Læs mere på Aarhus Universitets hjemmeside, hvor der også er link til hele notatet med fyldige referencer til den videnskabelige litteratur. 

Læs hele rapporten her.

http://pure.au.dk/portal/files/37717755/Velf_rd_hos_mink.pdf