Tre studio 2015 billeder

Kreativ workshop

I 2005 etablerede Kopenhagen Fur den kreative workshop i Kopenhagen Fur Studio. Den blev etableret med henblik på at skabe en bedre understøttelse af design og innovation inden for pelsbrug. Her bistår buntmagere, designere og skræddere eksterne interessenter med at udforske og udvikle ideer, design og teknikker i pels. Den kreative workshop arbejder inden for følgende 4 fokusområder:

 

1. Designsamarbejder

Workshoppen tilbyder uddannelses- og inspirationsophold for eksterne interessenter. Disse interessenter er repræsentanter fra andre kreative brancher, buntmagere fra lande hvor Kopenhagen Fur har en kommerciel interesse, unge upcoming mode- og designtalenter eller nogle af verdens mest eksklusive og veletablerede designere, der alle inviteres til at komme og arbejde sammen med Kopenhagen Furs dygtige buntmagere. Gennem disse samarbejder opnår interessenterne en unik indsigt i pelsens utallige muligheder, og der skabes og udvikles nye og kreative måder til at anvende dette spændende materiale.


2. Egen udvikling af design og teknikker

For at understøtte innovation og design inden for mode har den kreative workshop meget stor fokus på egenudvikling af teknikker, mønstre, materialeinnovation og nye anvendelsesmuligheder for pels. Egenudviklingen dokumenteres og anvendes til undervisning og videreformidling.


3. Samarbejder med skindleverandør

Ud over udbuddet af verdens fineste minkkvaliteteter, som udgør hovedparten af auktionssalget, har Kopenhagen Fur de eksklusive rettigheder til at sælge skindtypen swakara fra Namibia og sæl fra Great Greenland. Som et led i global branding af disse skindtyper udarbejder Kopenhagen Studio i samarbejde med  up-coming designere herre-
og damestyles i swakara og sæl.
 
4. Imagine  

Imagine er en ny stor strategisk satsning i workshoppen. Imagine | Academy er et globalt samarbejde med de største og vigtigste mode- og designuniversiteter i verden, som vi tilbyder strategisk samarbejde og undervisningsforløb. De dygtigste studerende udpeges af disse universiteter til at repræsentere universitetet i det årlige globale show Imagine | Talents. Udarbejdelse af styles og senere produktion sker i tæt samarbejde med lokale producenter, som ligeledes tilbydes undervisning og masterclasses under temaet Imagine | Manufacturer Programme.


 

For yderligere information er du velkommen til at kontakte workshoppen på e-mail: studio@kopenhagenfur.com

Adresse:                     


Kopenhagen Fur Studio
Fredericiagade 21
DK-1310 København K         

Kontakt ansvarlig i Studio: 

Thomas Andersen - Head of Dressing and Dyeing 
E-mail: toa@kopenhagenfur.com
Mobil: +45 22 68 09 62        

Åbningstider:             

Mandag-torsdag:08.30-16.00
Fredag: 08.30- 14.30
el. efter særskilt aftale.