I hjertet af København etablerede Kopenhagen Fur i juni 2013 det kreative kraftcenter Kopenhagen Fur Studio. Kopenhagen Fur Studios formål er at bygge bro mellem pels- og modebranchen. Ved at gå forrest i udviklingen af pelsmode ønsker Kopenhagen Fur Studio  at medvirke til at skabe dynamik og vækst inden for modeindustrien og inden for kreative erhverv. Vi ønsker at være et succesfuldt eksempel på, hvordan kreative kompetencer kan forenes med et kommercielt mindset. Det er Kopenhagen Fur Studios vision at vokse og udvikle sig til at blive det mest toneangivende kompetencecenter globalt inden for udvikling, kreativitet og kommercialisering af pels og mode.


Kopenhagen Fur Studio  består af tre forretningsdivisioner: Brandsamarbejder, en kreativ workshop og showroom.

Afdelingen for brandsamarbejder er den platform, der bygger bro mellem pels- og modeindustrien. Med et globalt perspektiv skal brandsamarbejderne medvirke til at kommercialisere pels blandt etablerede modebrands med en international distributionsplatform. Med kompetencer inden for forretningsudvikling og produktinnovation er det vores opgave at skabe omsætningsvækst hos vores samarbejdspartnere.

Workshoppen udgør de kreative kompetencer i Kopenhagen Fur Studio. Workshoppen har siden etableringen i 2005 været primus motor i udviklingen af pelsmode. Den kreative workshop inviterer modehuse, andre kreative erhverv, samt unge designere og designstuderende til at udvikle nye ideer, designs og teknikker for anvendelse af pels. Kompetencerne i Kopenhagen Fur Studios workshop består af nogle af verdens dygtigste buntmagere og skræddere, der sammen med husets øvrige ressourcer tilfører håndværksmæssig kunnen til de kreative idéer.

Pelsudlån-arkivet i Kopenhagen Fur Studio er i dag er verdens største af sin art. En digital og interaktiv platform viser styles og kreationer, som gennem tiden er skabt af designere og modehuse i samarbejde med Kopenhagen Fur. Pelsene udlånes til modemagasiner, modeshows, tv, film, musikvideoer og events over hele verden. 

Udover at Kopenhagen Fur Studio  huser alle Kopenhagen Furs mode og kreative kompetencer, er brancheorganisationen Dansk Mode & Textil også en del af Kopenhagen Fur Studio. Dansk Mode & Textil er brancheorganisation for mode- og tekstilindustrien i Danmark, og repræsenterer med sine ca. 350 medlemmer en bred vifte af danske modevirksomheder.

Kopenhagen Fur Studio  har til huse i det fredede A.N. Hansens palæ fra 1835 på hjørnet af Bredgade og Fredericiagade i København.

Palæet er fornylig blevet nænsomt og elegant restaureret med ypperlig respekt for palæets historie. Det er respektfuldt indrettet med moderne dansk design. Palæet fremstår i dag næsten majestætisk med et moderne tvist.

Kopenhagen Fur Studios domicil i Fredericiagade er en æstetisk og inspirerende oplevelse, der klart er værd at unde sig selv at opleve. 

For yderligere information er du velkommen til at kontakte Kopenhagen Fur Studio  på e-mail: kfstudio@kopenhagenfur.com

Adresse:
Kopenhagen Fur Studio
Fredericiagade 21
DK-1310 København K


 

Åbningstider:
Mandag-Fredag: 08.30-16.00
el. efter særskilt aftale.

 

Reception:
+45 27 95 71 00 el. +45 27 95 71 10