Team Rynkeby kører mod Paris

13 juli 2013

Team Rynkeby er et nordisk velgørenhedscykelhold, der hver sommer cykler fra Danmark, Sverige og Finland til Paris for at samle penge ind til børn med kræft og deres familier.

 
Team Rynkeby blev stiftet i 2002 af medarbejdere fra den danske juicevirksomhed Rynkeby Foods A/S, der også er holdets hovedsponsor.

I 2013 består Team Rynkeby af 1.000 cykelryttere og 210 hjælpere fordelt på 14 danske, seks svenske og ét finsk hold. De danske hold indsamler penge til Børnecancerfonden i Danmark, de svenske hold indsamler penge til Barncancerfonden i Sverige, og det finske hold indsamler penge til Sylva i Finland. Alle tre organisationer arbejder for at øge overlevelsen blandt børn med kræft samt skabe bedre vilkår for de ramte børn og deres familier.

Deltagerne på Team Rynkeby er motionscyklister af begge køn, i alle aldre og med vidt forskellige jobs, uddannelser og baggrunde. Deltagernes forskellighed og deres geografiske fordeling i både Danmark, Sverige og Finland gør det lettere for Team Rynkeby at sprede budskabet om indsamlingen og de tre organisationers arbejde.

I 2012 indsamlede Team Rynkeby 16,037 millioner DKK til kampen mod børnekræft.

Flere bestyrelsesmedlemmer fra Dansk Pelsdyravlerforening drager igen i år mod Paris.

Arkiv

Kommende arrangementer