Kopenhagen Fur

Pelsens muligheder

Innovation er omdrejningspunktet for Kopenhagen Studios arbejde. Målet er ikke kun at sikre brug af pels i modebranchen, men også i andre brancher. Kopenhagen Studio indgår i spændende partnerskaber med en række aktører med det formål at udvikle og styrke pelsbranchen.

Nye fokusområder

Pels er traditionelt et beklædningsmateriale, men pels er gennem tiden også blevet anvendt til mange andre formål. Kopenhagen Studio har et stærkt fokus rettet mod at bruge pels til andre formål end alene tøj.

Et af de mest oplagte områder er interiør. I århundreder er skind, som jo faktisk er pels uden hår, blevet anvendt til møbler, tapeter, tæpper og mange andre ting til hjemmet. Pels har også gennem tiden haft en plads i hjemmet. Kopenhagen Studio arbejder målrettet på at udvikle traditionen for at bruge pels indendørs ved at skabe nye design.

Tilbehør eller accessories er også et naturligt fokuspunkt. Bælter, tasker, bamser, sko, smykker og mange andre ting er siden 2005 blevet skabt på Kopenhagen Studio. Accessories udviklet af og i samarbejde med Kopenhagen Studio er i vidt omfang sat i produktion af samarbejdspartnere. Samtidig vælger flere og flere producenter at fokusere på dette områder som et supplement til deres traditionelle pelskollektioner.

Kunst

Umiddelbart har pels ikke noget at gøre med kunst, men ikke desto mindre har Kopenhagen Studio formået at gøre kunstnere interesseret i materialet.

Arbejdet med kunstnere er helt anderledes end arbejdet med designere. Kunstnere har en anden tilgang til materialet, og deres resultater bliver ikke mødt med samme kommercielle krav som designernes.

Kunstnerne har formået at se på pels som materiale med helt nye øjne, og dermed er de blevet en vigtig brik i stadige udvikling i brugen af pels. Kunsten er allerede godt på vej til at forny vores måde at tænke pels.

Ansvarlighed

Ansvarlighed