Filosofien om dyrs rettigheder

Da den australske moralfilosof Peter Singer udgav bogen Animal Liberation i 1975, blev det begyndelsen på det, som kaldes dyreretsbevægelsen. Dyreret udgør et lille hjørne af filosofien, og det teoretiske fundament blev altså lagt ud af Peter Singer, men også Tom Regan og hans bog The Case for Animal Rights betyder meget inden for dyreretsbevægelsen. Tilhængerne af dyrerettighedsbegrebet bliver kaldt etiske veganere, fordi de fravælger at bruge animalske produkter af etiske årsager.

Grundlæggende går dyreretsfilosofien ud på, at dyr og mennesker bør betragtes som ligeværdige væsner (dyr), og mennesker og dyr bør derfor have samme rettigheder. Den vigtigste af disse rettigheder er retten til eget liv, og konsekvensen af at føre dyreretsfilosofien ud i livet er derfor, at mennesket ikke må bruge dyr til noget formål. Jagt, fiskeri, mad, cirkus, beklædning og medicinsk forskning, som involverer forsøg på dyr, er moralsk forkasteligt ifølge dyreretsfilosofien.

Hvis filosofien om dyrs rettigheder skulle gøres til virkelighed, ville det betyde et radikalt opgør med den sociale orden, som gør sig gældende i dag. Mennesket er dyr overlegne i kraft af vores evne til for eksempel at kommunikere med hinanden og reflektere over abstrakte emner. Hvis mennesker og dyr skal tildeles samme rettigheder, vil der være tale om en utrolig social degradering af menneskeheden.

Der findes ingen tal for, hvor mange etiske veganere der findes i verden. I Holland regner man med, at der bor ca. 16.000 veganere. Det svarer til en promille af befolkningen.